Borgo di Marte Appassimento 2016
Rødvin ; Blend
Puglia ; Italien
★★★☆☆☆
Kr. 50,-
Megavin
De let tilgængelige syditalienske rødvine er oftest ekstremt bløde og ukomplicerede. Her har vi en, der stiller sig i opposition til den rettesnor, og det er både livgivende men også lidt ærgerligt. For mens det altid er spændende, når de traditionelle stilarter bliver udfordret, så skal de jo ikke bare udfordres for udfordringens skyld. Og her er det som om, at det ikke rigtig er lykkedes at finde en ny identitet, der virker, for det bliver lidt for skarpt og syrligt. Der er selvfølgelig bløde elementer i bunden af vinen, men den store frugt, som syditalienerne er så dygtige til at underbygge i deres vine, den er for fraværende til, at jeg er rigtig tilfreds.