L’R Le Canal des Grands Pieces 2016
Rødvin ; Cabernet Franc
Frankrig
★★★★★☆
Kr. 139,-
Hvaddrikkermantil.dk
Vi er i nærheden af Loire-området med denne rødvin fra Chinon-området i det vestlige Frankrig. Det er ikke et område, vi kender ret godt for rødvine, og derudover skiller denne sig ud ved at være en enkeltdrue-vin på Cabernet Franc. Det gør den allerede speciel på papiret, og i glasset har den også sine særlige karaktertræk – på den ovenud positive måde. Den er ret mørk i glasset, hvor den med markant og lækker fyldig duft fylder glasset ud med både vin og aroma. Og selvom det er en blød rødvin, så er har den også sin balancerede syre i den saftige og lange smag, der er meget insisterende og vedvarende. Det gør den til en rigtig lækker vin, som på alle måder overrasker mig positivt.