Sødmefuld Salentino med afstikkere

Zolla Salice Salentino 2016

Rødvin ; Negroamaro/Malvasia
Puglia ; Italien
★★★★☆☆
Kr. 79,-
Høj Larsen

Klassiske syditalienske vine er bløde og fulde af sol og sommer. Det er Zolla fra støvlehælen også, og Negroamaro-druernes blanding med Malvasia giver en sødmefuld duft, der er gennemført syditaliensk. Smagen starter også i den sødmefulde afdeling, mens der kommer lidt mere kant og syre mod slutningen af smagen. Det gør den til en vin, der peger i flere retninger, men som i udgangspunktet hører til de bløde, blide og rare flasker med rødvin.