Noir-elegance fra New Zealand

Map Maker 2014

Rødvin ; Pinot Noir
Marlborough ; New Zealand
★★★★★☆
Kr. 139,-
Jysk Vin

Jeg har så svært ved at modstå disse fine og lette Pinot Noir-vine fra New Zealand. Bundniveauet er enormt højt, og topniveauet er himmelsk. Denne Map Maker er ikke helt i top, men den holder stadig et niveau, hvor den er aldeles imponerende til prisen. Det er en Pinot Noir med en rigtig flot spændstighed, der trækker smagen rundt mellem den friske lethed, de saftige bær og den fine antydning af lyse krydderier i eftersmagen. Jeg er rigtig begejstret – ikke mindst når prisen medregnes.