Danese Pinot Noir Trevenezie
Rødvin ; Pinot Noir
Venezia ; Italien
★★★★☆☆
Kr. 59,-
Høj Larsen Vinimport
På trods af navnet er der ikke umiddelbart noget dansk islæt i denne italienske Pinot Noir fra Venezia-området. Det er en relativt lys vin, der er let og blød i sit udtryk. Det er sådan Pinot Noir-druen oftest præsenterer sig, og her har vi en Noir, der er enormt let at drikke. Ikke dermed sagt, at den ikke har sine finesser og små spændende smagsmæssige detaljer, men det er først og fremmest en rar og blid vin. Jeg savner, at den folder sig lidt mere ud i eftersmagen, hvor det bliver en smule kortvarigt, og hvor der ikke opstår de magiske øjeblikke, som ellers kan findes i Pinot Noir, men herregud. Prisen på 59,- betyder altså også, at man må leve med at nøjes. For til denne pris er den superflot Pinot Noir.