Gebr. Ludwig Ritsch Riesling 2017
Hvidvin ; Riesling
Mosel ; Tyskland
★★★★★☆
Kr. 110,-
Holte Vinlager
Der er små fine og perlende prikker på tungen, når denne Riesling fra Gebr. Ludwig rammer munden. Det giver et rart og friskt twist til den ellers fint fyldige vin, der har en god frugt, der er balanceret med en fornuftig tørhed og syre. Det bliver lidt fladt mod slutningen af smagen, men eftersmagen synes at blive ved at give sig selv kunstigt åndedræt, for det er som om, at den bliver ved at poppe op i ny og næ, længe efter at de fine dråber har sluppet tungen.